2 fine efterårs looks!

2 fine efterårs looks!

Det er på en eller anden måde lidt sjovere at sammensætte outfits om efteråret, hvor man rent faktisk kan holde ud at have noget tøj på. Og på samme tid er det også sjovere at filme videoer og lave content til Instagram, inden det bliver alt for koldt, så efteråret er rent win-win!

Der er selvfølgelig altid masser af farver på mine outfits, også om efteråret. Mange har en tendens til at gå helt i sort, når vejret bliver koldere. Det har jeg aldrig forstået, for det er da netop nu, hvor dagene bliver mørkere, at man har brug for farver til at holde humøret oppe.

Strik dominerer også efterårs-looksne, for der er næsten ikke noget bedre end et stort lækkert tørklæde eller en blød og varm sweater.

Outfit 1. Brunt fløjl & pink strik er et match made in heaven!

Efterårs outfit brun fløjls nederdel og strikket lyserød sweater

Brun og pink er to farver der passer perfekt sammen, og da jeg skulle sammensætte et look med den super populære brune Liva Max nederdel, var det ikke svært at vælge den håndstrikkede pink Anna sweater. Her er vi selvfølgelig ude i et strikke-kit, så du skal selv strikke sweateren, eller finde en der har lyst til at strikke den for dig. Som prikken over i’et giver det baby pink Pom Pom tørklæde lidt kolorit til outfittet.

Hvad jeg har på?


Outfit 2. Når det håndstrikkede Madi Max scarf stjæler showet!

Efterårs outfit, stribet skjortekjole og håndstrikket pink tørklæde

Jeg elsker tørklæder, det er der vist ikke nogen der er i tvivl om. Jeg har altid et tørklæde på selv, eller også har jeg det lige ved hånden. Og når jeg siger tørklæder, så mener jeg altså ikke de der små fjollede nogen, der nærmest ikke kan nå en gang rundt om halsen.

Den stribede Floria skjortekjole er enkelt og elegant i looket, men den får et ordentlig skud charme og personlighed ved at tilsætte et guld-bælte og et håndstrikket Madi Max scarf. Her skal du også selv i gang med strikkepindene, men der kommer dog også en stak færdigstrikkede hjem til december (perfekt til julegaver)!

Hvad jeg har på?

Hvilket look er din favorit?

Leave a comment

Please note, comments need to be approved before they are published.

This site is protected by hCaptcha and the hCaptcha Privacy Policy and Terms of Service apply.