Langt de fleste huer er strikket rundt på en rundpind med en ribkant nederste og nogle indtagninger øverst for at give den rette form. Det kan bestemt også være rigtig fint, jeg har fx selv brugt den fremgangsmåde på den allerførste hue jeg designede, nemlig Andy huen, der er strikket i drejet rib.
Men hvis du vil prøve noget nyt og virkelig sjovt, så skal du strikke en hue i retstrik frem og tilbage, og benytte vendepinde for at forme toppen. Sådan en hue er Cirkus huen!
Når man strikker retmasker rundt på en rundpind, får man et glat og homogent look. Strikker man derimod retmasker frem og tilbage, kommer de flotte retriller frem, og det er dem der giver Cirkus huen det urbane og lidt rå udseende.
For at forme Cirkus huen øverst er der strikket vendepinde. Her er brugt den super nemme metode ”wrap & turn.”
Jeg har tidligere lavet en instruktionsvideo, som du kan se eller gense herover, men lad mig også beskrive metoden med ord;
På den første pind strikkes alle masker indtil vendemasken. tag vendemasken løs af, før garnet om på forsiden og sæt vendemasken tilbage på venstre pind. Garnet ligger nu rundt om vendemasken (wrap).
Og det er det! Nemt ikke? Der kommer ikke noget hul eller en grim løs vendemaske, kun en lille fin løkke rundt om den.
Når hele Cirkus huen er strikket, lukkes den af mens opslagskanten sys sammen med aflukningskanten, så der kommer en usynlig overgang.
Fun fact:
Cirkus huen har fået sit navn, da den minder mig om et klassisk cirkustelt, hvis man ser den oppefra. Det kan du se på dette billede af min nevø Vester, der har en 2-farvet Cirkus hue kids size på.
Hvis du har fået lyst til at strikke din egen Cirkus hue, kan du finde strikke-kittet i hele 3 forskellige versioner; Ensfarvet, 2-farvet og en restegarns-version kaldet Patch.
God fornøjelse!
Kommentarer skal godkendes inden de vises.
For lidt tid siden tog jeg mig endelig mod til at dele en video på Instagram, som jeg havde gået og tænkt på at lave længe. Den omhandlede et tema, som har fulgt mig i de 25 år, jeg har været indehaver af WEIZ Copenhagen, nemlig PRIS!
Det er ikke usædvanligt, at jeg skal høre på negative kommentarer om mine priser, eller at folk himler med øjnene og udbryder ”Ja, så er det vist også betalt! ”
Jeg går egentlig ikke op i trends og modeluner. Mit mål er at skabe tøj, der på trods af farver og mønstre er tidløst og har en lang levetid. Alligevel kan jeg ikke sige mig fri for at blive påvirket af de skiftende farver der dominerer mode-billedet. Nok fordi jeg bliver eksponeret for dem, når jeg er ude at se på stof til kommende kollektioner. En af de farver er brun. Ja, du har nok selv set at der er brune nuancer her, der og alle vegne.
Hvis der er en ting, vi ikke kommer udenom dette efterår, så er det fløjl. Nogle tænker måske straks retro og halvfjerdser-stil, når de hører ordet fløjl, og får associationer fra barndommen med nogle stive gevandter i ærgerlige farver. Denne sæson er de super populære Liva nederdele og bukser netop kommet i butikken i nye fløjlsvarianter i ikke mere end 3 farver, koboltblå, bright pink og brun.