Vi leverer worldwide | Gratis levering i DK over 500,-

Black Friday | NEJ! Jeg har ikke et godt tilbud til dig.

November 23, 2018

Black Friday | NEJ! Jeg har ikke et godt tilbud til dig.

I dag er det Black Friday,

og NEJ! Jeg har ikke et godt tilbud til dig.

I stedet har jeg en rigtig god idé;

Gå ned og giv din lokale butik en stor krammer

 

Fortæl dem hvor meget du sætter pris på deres ihærdighed,

på deres store arbejde for at finde netop de ting du holder af.

For deres ukuelige lyst og vilje til at sikre et godt og lokalt handelsliv,

og hvor glad du er for det store arbejde de gør,

for at netop din by er et dejligt og attraktivt sted at bo!

 

Følger man debatten for og imod Black Friday i medierne,

så deles meningerne hurtigt i to grupper:

A. dem der synes Black Friday er noget værre noget pga overforbrug

og

B. dem der synes at det er en super fin dag, hvor de mindrebemidlede også har ret og råd til forbrug...

 

MEN

Kunne der mon være en anden vinkel på debatten?

 

De danske butikker er under massivt pres for tiden.

Flere og flere butikker drejer nøglen om,

giver op...

Vores forbrugsmønstre har ændret sig,

og konkurrencen er blevet markant skærpet.

 

Mange giver internettet og de mange webbutikker skylden,

og det er da også besnærende nemt.

Jeg tror dog ikke det er hele grunden,

for internethandlen har også åbnet muligheder.

 

Nej, det største problem for små detailhandlende

er at vi konstant bliver presset til at falbyde vores varer!

Det ene udsalg afløser det andet,

og nye kommer hele tiden til.

 

Sommer-udsalget strakte sig fra start juni og helt ind i September,

kun for at blive afløst af Mid-season-sale, så Singles Day,

Black Friday (som flere steder er blevet Black Month)

Cyper Moday.... Og ja så kommer vinter-udsalget nok igen i December...

 

De store varehuse og (ofte udenlandske) webshops går naturligvis forrest,

med store annoncer og TV-reklamer bombarderes vi med tilbud,

store besparelser, "fri fragt og retur," gratis gaver og jeg ved snart ikke hvad.

 

Jeg har gennem næsten 18 år

drevet mit lille kjole-cirkus.

Levet af at få nye ideer, designe og producere kjoler.

Og selvom jeg elsker mit arbejde,

og føler mig privilegeret hver dag,

så gør jeg det ikke kun for min passion og blå øjnes skyld.

Jeg gør det faktisk også for at tjene penge

(ja, undskyld - Jeg ved godt at det er lidt tabubelagt at indrømme)

 

Og det kan hverken jeg, eller alle andre forretningsdrivende,

hvis vi hele tiden skal forære vores varer væk!

 

Nu tænker du måske,

at man da bare kan vælge ikke at deltage i Black Friday?!

 

Og ja, det kan man naturligvis godt,

det er jo helt op til én selv.

MEN

så kommer der jo heller ikke nogen penge i kassen...

 

Jeg har talt med flere frustrerede butiksindehavere,

der har sagt NEJ til at ride med på bølgen,

blot for at opleve at kunderne ligger deres penge et andet sted.

Og penge kan som bekendt kun bruges én gang,

så den manglende omsætning rammer hårdt i en i forvejen presset branche.

 

SÅ!

Hvis du gerne vil have lokale butikker og indkøbsmuligheder i morgen,

så lad være med at presse dem med på bølgen af konstante udsalg og rabatter!

 

NEJ tak til Singles´ Day, Black friday, Cyber Monday, Mid-season sale, påskeæg, brandudsalg, lagersalg, rabatkoder, min-mand-har-givet-mig-blomster-udsalg eller bare-fordi-udsalg...

 

Hos WEIZ Copenhagen holder vi fast i de 2 årlige sæson-udsalg,

sommer og vinter,

og så fejrer vi vores fødselsdag d. 8/12

Det har vi gjort siden jeg sprang ud som selvstændig for 18 år siden,

og sådan vil det også være fremover!

 

#nejtaktilblackfriday

 

 





Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes inden de vises.


Flere spændende posts fra Dress it up with WEIZ

Sådan slår du masker op med I-cord
Sådan slår du masker op med I-cord

April 04, 2024

Et virkeligt flot alternativ til de gængse ribkanter på din strikkede cardigan, er den fine I-cord kant, som jeg har brugt både på Madi cardigan og den crazy Loopie jacket. I denne video viser jeg, hvordan man slår op med I-cord og ikke mindst laver et perfekt hjørne i hver ende.

Læs mere article →

Sådan strikker du løbegangen på Anna kjolen
Sådan strikker du løbegangen på Anna kjolen

January 25, 2024

En af de aller-fineste detaljer på Anna kjolen er den smukke og næsten usynlige løbegang i taljen. Det er en teknik jeg selv har fundet på, og som jeg er særlig stolt af. Det er naturligvis beskrevet tydeligt i strikkeopskriften, hvordan du strikker den, og denne video er blot ment som et supplement.

Læs mere article →

Undgå hak i striben når du strikker rundt på en rundpind
Undgå hak i striben når du strikker rundt på en rundpind

January 25, 2024

Der er ikke noget mere irriterende, end at man gør sig rigtig meget umage får at strikke den perfekte stribede kjole, blot for at se nogle grimme hak i striben ved omgangsstarten. Heldigvis kan man nemt undgå det med dette lille trick.

Læs mere article →

♡ SOMMERFERIE LUKKET ♡

Jeg holder sommerferie til og med lørdag d. 27/7. Der bliver ikke sendt varer ud i perioden, ej heller er det muligt at returnere eller afhente ordrer.

Hvis du også elsker kjoler og strik? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips, gode tilbud & nyheder direkte i din indbakke.

Bare rolig! Vi spammer ikke og du kan framelde dig igen til enhver tid ❤