Jeg har fjernet ordet "bæredygtig" fra mine Patch unika tørklæder!

Jeg har fjernet ordet "bæredygtig" fra mine Patch unika tørklæder!

Ikke fordi jeg har ændret måden jeg laver dem på, men fordi...


I elsker dem heldigvis lige så meget som jeg, mine farverige Patch unika tørklæder 🌈  

Jeg har lavet dem på samme måde i over 15 år uden at ændre fremgangsmåden.

De er stadig lavet af alle de stofrester, jeg møjsommeligt samler fra min kjoleproduktion, blandet med samples der aldrig blev til noget, 2. sortering, stofprøver jeg får fra forskellige leverandører, mine egne aflagte kjoler og et par af mandens skjorter. 

Alt sammen rimeligt bæredygtigt i min verden 💚

Men, det kan jeg ikke kalde dem. 

Hvis noget skal sælges som bæredygtigt, så skal jeg kunne spore og redegøre for, hvor hvert enkelt stykke stof kommer fra, og det er selvfølgelig helt umuligt.

Så nu kalder jeg mine tørklæder, det de er, nemlig upcyclede ♻️ For jeg har taget materialer, der ellers ville have været smidt ud og omdannet dem til nye produkter af højere kvalitet og værdi.

Når alt kommer til alt, så er det stadig de samme fine farverige unika tørklæder, vi alle sammen elsker, og som du kan bruge med god samvittighed 🙏💝

Der er netop landet en stak helt nye Patch unika tørklæder på webshoppen. Måske den perfekte julegave eller bare en forkælelse til dig selv. Husk, man må gerne få flere end et 🤭

Skriv en kommentar

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres.

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.