Vi leverer worldwide | Gratis levering i DK over 500,-

Nej tak til Black Friday!

November 23, 2017

Nej tak til Black Friday!

I dag er det Black Friday,

og som alle andre er vi også gået helt i sort

men IKKE PÅ PRISEN!

Kun på dagens Fredags Favorit...

 

Black Friday hos WEIZ Copenhagen

Dagens Fredags favorit er den smukke klassiske Celine kjole,

de frække Lip Design tights fra Pamela Mann,

sort Dot armbånd, Ball'n'key halskæde og kolibri øreringe.

 

For helt ærligt;

Jeg har simpelthen nået grænsen for,

hvor mange udsalgsdage, specielle rabatter osv jeg kan kapere.

Jeg cykler dagligt fra Amagerbro til butikken på Nørrebro,

og der findes næste ikke det tidspunkt på året,

hvor der ikke er sat et eller andet udsalgsskilt op i butikkernes vinduer.

 

De store varehuse, centre og webshops er selvfølgelig bannerførere,

(over)forbruget skal op, det skal sælges varer for enhver pris,

priserne sænkes lidt mere for at lokke folk til

og store annoncer vises i både dagblade og TV.

 

Hele tiden og så igen!

 

I "gamle dage" var der udsalg i januar og igen i august,

her solgte man rester og de varer der ikke var i sæson mere.

 

Nu holder man udsalg året rundt,

OG man køber varer hjem specielt til formålet.

 

Sidste skud på stammen af adopterede udsalgs påfund

er den kinesiske Singles' Day.

Denne dag blev skabt d. 11/11 2009,

og var oprindeligt et modstykke til Valentines Day,

hvor man fejrede og hyldede at man var single.

 

Nu er dagen mest en salgsdag,

faktisk verdens største,

hvor fx den kinesiske online platform Alibaba

omsatte for utrolige 55 milliarder!

 

I år så jeg for første gang Singles' Day tilbud hos Bilka og Elgiganten,

-hos sidstnævnte kunne man få rabat på

TV, højtalere og streaming (lige det sinlgerne har brug for...)

men også hos en række mindre butikker på bla Nørrebrogade.

 

Nu kunne man så spørge sig selv,

om vi virkelig har brug for en udsalgsdag d 11/11

OG Black Friday d 24/11

OG Cyper Monday d 27/11???

 

Lad mig lige slå en ting fast!

Jeg har INTET i verden imod et godt udsalg!

Jeg er helt med på at man af og til skal rydde lidt op og ud,

eller at man gerne vil give ens kunder lidt igen når man fejrer fødsalsdag.

 

Jeg opponerer mod,

at vi i detail branchen  KONSTANT skal dumpe vores priser,

også på de nye varer vi fint kunne sælge til fuld pris,

hvis altså vi ikke havde en kultur,

hvor vi vænnede vores kunder til

at de konstant skal have det hele til det halve!

 

Hos WEIZ Copenhagen lever jeg af at få nye ideer,

at designe, producere og sælge lækre kjoler

både til slutforbrugeren (dig måske!)

men også til en lang række butikker i ind- og udland.

 

Og selvom jeg ELSKER mit job, og føler mig privilegeret hver gang jeg går på arbejde,

så gør jeg det ikke kun for min passion og blå øjnes skyld,

jeg gør det faktisk også for at tjene penge

(ja, undskyld - Jeg ved godt at det er lidt tabubelagt at indrømme)

 

Og det kan hverken jeg, eller alle andre forretningsdrivende,

hvis vi hele tiden skal forære vores varer væk!

 

"Men Ulla, man kan da bare vælge ikke at deltage"

sagde en af mine gode venner da vi diskuterede emnet.

Og ja da! Det kan man godt,

men så får man bare ikke nogen penge i kassen!

 

Jeg har talt med flere frustrerede butiksindehavere,

der har sagt NEJ til at ride med på bølgen,

blot for at opleve at kunderne ligger deres penge et andet sted.

Og penge kan som bekendt kun bruges én gang,

så den manglende omsætning rammer hårdt i en i forvejen presset branche.

 

SÅ!

Hvis du gerne vil have lokale butikker og indkøbsmuligheder i morgen,

så lad være med at presse dem med på bølgen af konstante udsalg og rabatter!

 

NEJ tak til Singles´ Day, Black friday, Cyber Monday, Mid-season sale, påskeæg, brandudsalg, lagersalg, rabatkoder, min-mand-har-givet-mig-blomster-udsalg eller bare-fordi-udsalg...

 

Hos WEIZ Copenhagen holder vi de to årlige gammeldaws

sæsonudsalg sommer og vinter,

og derudover et fødselsdags-salg den 8 december

(hvor vi fylder 17 år)!

Det er det!!!

 

#nejtaktilblackfriday

 

PS Hvis du absolut SKAL købe noget billigt i dag, så kan du (som alle andre dage) gøre et scoop i vores udsalgs-sektion...






Flere spændende posts fra Dress it up with WEIZ

Balenciaga og de grimme sko!
Balenciaga og de grimme sko!

November 27, 2017

Kan du huske i foråret, da luksus branded Balenciaga lavede en kopi af Ikea's Frakta plastik indkøbspose? Altså en fuldstændig tro kopi i blød og lækker læder til den nette sum af $2150,- Nå, men nu har de altså gjort det igen!

Læs mere article →

FF #23 Flere smukke retro koler
FF #23 Flere smukke retro koler

November 21, 2017

Åh altså, se lige her! Er alle de skønne efterårs farver ikke bare lige til at spise? Jeg kan i hvert fald knapt få armene ned. Har du valg din personlige favorit? Er det den smukke blå og blomstrede Celine kjole? Eller den über cool blomstrede Annabell i efterårsfarver?

Læs mere article →

Hvad koster blomsterne ude på gaden???
Hvad koster blomsterne ude på gaden???

November 14, 2017

Måske har du allerede opdaget det?  Altså min nyligt fundne interesses for planter og min elskede altan have ❤  Jeg har muligvis nævnt det er par gange, eller to :-)  Nå, men altså  jeg er specielt glad for mine Coleus planter, -eller Paletblad som de hedder på dansk, som jeg selv har dyrket helt fra frø jeg selv har plukket.

Læs mere article →