Jeg har lige tilbragt den mest fantastiske forlængede weekend i Berlin sammen med mine søskende. Og selvom jeg har været i byen flere gange, så bliver jeg helt nyforelsket hver gang jeg besøger den.
Jeg elsker at der er så meget historie i gadebilledet. Uanset hvilken vej du ser bliver du mindet om fortiden. Som eksempel de to brosten der følger Murens rute, skudhuller fra de utallige bombe angreb under 2. Verdenskrig eller de mange monumenter for de faldne og dræbte under samme krig.
Det er en efterhånden en mangeårig tradition at mine søskende og jeg (med påhæng naturligvis) tager på en forlænget weekend sammen til diverse storbyer. Vi har tidligere bland andet besøgt London, Barcelona og Reykjavik. Vi havde denne gang lejet en stor lejlighed med soveplads til os alle 7, i bydelen Mitte, i perfekt gå-afstand til det populære Hackescher Markt. Desværre havde ejeren af denne liiiiige glemt at betale el-regningen, så vi måtte i al hast finde et alternativ og rykke lidt længere væk.
Da jeg som bekendt er ivrig amatør-fotograf sakkede jeg hele tiden bagefter på vores gåture gennem byen. Der var bare hele tiden noget at se på og fotografere og undre sig over .-)
Man kan jo ikke lade være med at digte på historien bag disse mange havenisser på denne altan...
Eller hvem mon ejeren af denne skønne skrammel-butik mon er...
Eller hvad hulen idéen med denne (i øvrigt naturtro størrelse) hest ovenpå en markise er???
Hvem ved? Og behøver vi egentlig svar? Ikke mig!
Psssst: Kan du ikke få nok af Weiz? Så følg med her
"Dress it up blog" handler om livet i og omkring Weiz Copenhagen, og rigtig meget om kjoler, kjoler, kjoler og atter kjoler!!! Og så handler den også lidt om mig, Ulla, og mit liv, rejser jeg tager på, kunst / arkitektur jeg holder af og ting der inspirerer mig. Denne blog er ikke sponsoreret af eksterne firmaer, alle links du klikker på er lagt op af egen fri vilje. Du er meget velkommen til at kommentere, men husk en god tone!
Kommentarer skal godkendes inden de vises.
Nogle gange er det ganske få ting, der gør et outfit til noget helt specielt. Den støvede grønne Vinca kjole er egentlig ret basic, men matched med det flotte ternede Gents Love tørklæde, går looket bare op i en højere enhed. Og så fik jeg også lige mulighed for at vise, et af mine allerbedste styling tip...
En af de fede ting ved at arbejde med farverige kjoler, er at man kan tage de mest knaldede outfits på, uden at nogen løfter så meget som et øjenbryn... Men sådan er din hverdag muligvis ikke?! Måske arbejder du på et kontor, eller et sted hvor du gerne vil udstråle lidt power og autoritet...