Vi leverer worldwide | Gratis levering i DK over 500,-

Åh de blege ben...

May 10, 2016

I skrivende stund, sidder jeg ude i min lillebrors have,

et sted lang ude i forstæderne.

De er midt i at flytte, og i hverdagens virvar,

er det blevet mig

”Super-faster”

der hjælper med at køre min nevø ind i den nye vuggestue.

Mens jeg venter på at gå tilbage efter ham,

og køre hjem til storbyens trygge rammer,

har jeg lavet en dejlig kop kaffe og sat mig ud i solen med min computer.

 

Og her mellem høje træer og husgavle har jeg simpelthen vovet det…

Jeg har smidt strømpebukserne og lufter nu mine ret så blege den.

GISP!

 

Der er heldigvis ikke nogen der kan se mig,

for så var de helt sikkert blevet blændet…

Ok, der kom godt nok en mand og ringede på, og spurgte hvor de skulle montere det nye gas-skab. Men han var i arbejdstøj og begyndte hurtigt at grave et stort hul, så han tæller ikke helt :-)

 

Jeg er en af de der typer, der stort set ikke kan blive brun om sommeren. Min hud er hvidere end hvid, og tilmed også lidt sart og følsom over for solens stråler. Jeg bruger altid mindst faktor 30, og jeg er nok også lidt hysterisk med at få det smurt på.

Hvis jeg er rigtig heldig, så har jeg når sommeren er slut, fået 3 nye fregner (og dem har jeg så rigelig af i forvejen)

 

Nå, tilbage til de blege ben…

Jeg elsker, som alle andre, når solen kommer frem og man kan hoppe i sommerkjolerne.

Men jeg elsker ikke når jeg skal smide mine strømper. Det virker næsten lidt intimt at skulle vise benene frem, sådan lidt ”Ulla uden filter”

Men sådan burde det jo ikke være.

Jeg burde jo bare trække på skulderen, og tænke ”Mine ben er lige så gode som dine”

Og det prøver jeg da også, men det er ikke alle dage det virker helt.

Nå men ud over at de er hvide, jeg så er jeg faktisk ret så glad for mine ben. De har båret mig gennem livet, givet mig masser af oplevelser, skrammer på knæende og også et par besøg på skadestuen.

 

Måske jeg i år skulle "spring ud"?

Slippe benene lidt mere fri,

Være ligeglad med alt andet...

 

Det fortjener de gamle ben da vist.

 

Nå, tiden er gået,

Skrubtussen skal hentes!

”Super-faster” må på farten, så strømpebukserne er (naturligvis) kommet på igen…

 

PS Vi har da heldigvis også nogle lidt "lettere" strømper i shoppen, altså til dig der har det lidt ligesom mig.

Du kan se hele strømpe-udvalget her!

 

Psssst: Kan du heller ikke få nok af WEIZ Copenhagen? Så følg med her      

 

 WEIZ Copenhagen fashion blog designer UllaDress it up blog handler om livet i og omkring WEIZ Copenhagen, og rigtig meget om kjoler, kjoler, kjoler og atter kjoler!!! Og så handler den også lidt om mig, Ulla, og mit liv, rejser, kunst, arkitektur og ting der inspirerer mig. Denne blog er ikke sponsoreret af eksterne firmaer, alle links du klikker på, er lagt op af egen fri vilje. Du er meget velkommen til at kommentere, men husk en god tone!





Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de vises


Også i Dress it up with WEIZ

Dagens outfit | Den blomstrede skjortekjole er også et forårs hit!
Dagens outfit | Den blomstrede skjortekjole er også et forårs hit!

February 20, 2019

I sidste uge fik jeg en besked fra Rikke min faste fotograf: "Så er det det nu, det bliver fantastisk vejr på lørdag, og det skal vi udnytte!"  Som sagt, så gjort!  Vi mødtes lørdag morgen, gik en tur ned til Søerne og fik nogle helt fantastiske billeder af nye forårs outfits, med blå himmel og smukt lys over vandet...

 

Læs mere →

Dagens outfit | Kan vi få nok af smukke leopard-prikkede kjoler???
Dagens outfit | Kan vi få nok af smukke leopard-prikkede kjoler???

January 28, 2019

Hvad gør en klog designer, hvis hun pludselig ikke kan leve uden en lækker leopard-prikket kjole???  Hun ringer selvfølgelig til sin faste stof-pusher, og spørger om han har noget lækkert leopard-stof på lager, vælger den lækreste kvalitet, sender det til systuen, og vupti! Så kan hun sidde og shine i sin nye kjole...

Læs mere →

Dagens outfit | Storby camoufleret kjole ved søerne i København!
Dagens outfit | Storby camoufleret kjole ved søerne i København!

January 15, 2019

I dag skal vi på safari i Storbyjunglen! Søerne i København er for mange et smukt åndehul,hvor man går ture, jogger, cykler, eller måske bare sidder på en bænk og nyder en kop kaffe. På en kold vinterdag, gik min faste fotograf Rikke og jeg derned, og det er der kommet denne fine fotoserie ud af...

Læs mere →

Elsker du også kjoler?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få besked direkte i din indboks om nye varer, udsalg, events og meget mere!

Bare rolig - Vi spammer ikke ❤