Ny kjole kollektion = Nyt fotoshoot

Image til Winter 2014 kjole kollektionen bliver til!

Mange små kollektioner betyder flere fotoshoots. Og det er jeg bestemt ikke ked af, for det er det tidspunkt jeg føler mig mest glad som designer. Det er bare så fedt at se alt ens hårde arbejde med at få en kollektion færdig, udmunde i et smukt image.

Vi skød Winter 2014 kampagnen i starten af juli, dagen før jeg skulle rejse på ferie. Lokationen var min egen lejlighed, et sted vi valgte, da jeg har et ca 8 meter langt rundt vindues parti i min stue. Det var lidt sjovt at se mit hjem omdannet til et fotostudie, men alt gik som smurt, og efter en travl dag havde vi de fineste billeder i kassen.

Modellen var den smukke og fantastiske Masja fra Le Management, makeup artisen Tinna Pagel og fotografen Søren Meisterbrau. De to sidste er på mit faste team. Det er skønt at arbejde sammen med dygtige mennesker man kommunikerer godt med.

Vi blev enige om et klassisk diva look med fokus på de meget røde læber, mørke øjne og bløde krøller. Jeg synes det blev super flot og det passer perfekt til mine lidt retro inspirerede kjoler. Du kan se det færdige look her, kjolerne må du drømme om indtil november når de kommer i butikkerne.

 Psssst: Kan du ikke få nok af Weiz? Få følg mig her      




Ulla Hvid-Hansen
Ulla Hvid-Hansen

Designer & blogger



Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes inden de vises.