Vi leverer worldwide | Gratis levering i DK over 500,-

Fotoshoot Summer 2014!

January 09, 2014

Findes der noget bedre end at se frugten af ens hårde arbejde?

Sådan havde jeg det i går, onsdag, da jeg var på fotoshoot med de nye kjoler til den kommende Summer2014 kollektion. Ja, du læste rigtigt, Summer2014. Normalt ville det have været en autum / winter kollektion der var færdig nu, men jeg har simpelthen valg at gå helt nye veje i 2014.

I stedet for bare at gøre som "vi altid har gjort" har jeg besluttet at gå fra 2 store kollektioner om året, til 4 mindre med kortere levering. Jeg er meget spændt på dette, det bliver en hel ny måde at arbejde på.

I går havde jeg allieret mig med min faste fotograf Søren Meisterbrau, den smukke model Karoline fra Le Management og make-up artist Tinna Pagel.

Dagen startede med at vi diskuterede hvilket look vi gerne ville have frem, hvorefter Tinna gik i gang med hendes arbejde. Vi blev enige om et look med bløde krøller og masser af fokus på øjnene, hvor vi blandt andet brugte ekstra øjenvipper for at skabe et lidt dukke-agtig look. Imens gik Søren i gang med at sætte lys op i studiet, og finde den helt rigtige skygge-effekt til billederne.

2 kjoler og en buksedragt blev valgt ud til image-billederne. Jeg prøver altid at vælge de styles der giver de mest interessante billeder, men som på samme tid viser bredden i kollektionen. Jeg havde brugt min søndag på at lave nogle store statement halskæder, og det var jeg virkelig glad for, de gjorde sig bare SÅ flot på billederne, og gav masser af kant til en denim-kjole og en kjoler med store prikker.

Herefter var det bare at gå i gang. Efter et par opvarmningsbilleder gik det løs, og Karoline kunne virkelig posere! Der var rigtig mange gode billeder at vælge mellem.

Resten af kjolerne blev skudt som almindelige pack-shots, de små billeder i kender fra Webshoppen, hvor man kun ser en kjole uden en krop.

I må vente lidt med det endelige resultat, men jeg lover jer det blev helt fantastisk <3






Flere spændende posts fra Dress it up with WEIZ

SENNEPS-GUL er forårets hit farve nummer ét!
SENNEPS-GUL er forårets hit farve nummer ét!

February 21, 2018

Sennepsgul! Det startede allerede i efteråret, med den fantastiske gule strik cardigan, og nu nærmest bugner butikken med forskellige nuancer af gul, gul, gul! Her er nogle af mine GULE favoritter der helt sikkert skal ind i mit klædeskab denne sæson...

Læs mere article →

Mere om den smukke blomstrede Annabell skjortekjole
Mere om den smukke blomstrede Annabell skjortekjole

February 13, 2018

Måske så du min sidste blogpost "Forårets flotteste kjoler og farver"-Og et par stylingtips! Der viste den über cool Annabell skjortekjole og gav et par tips til at style den.  -Og tænkte du der, at det kunne være dejligt at se den på en helt almindelig person?

Læs mere article →

Forårets flotteste kjoler og farver -Og et par stylingtips!
Forårets flotteste kjoler og farver -Og et par stylingtips!

February 06, 2018

Endelig, endelig, ENDELIG! Ja, selvom det ikke helt er forår endnu, så er de nye forårs kjoler altså kommet i butikken -og lige om lidt kommer de også på webshoppen.  OG der er specielt én kjole jeg har glædet mig til at vise jer...

Læs mere article →