Vi leverer worldwide | Gratis levering i DK over 500,-

10 betragtninger om New York

November 03, 2016

Kender du det?

Jeg vil gerne skrive noget om New York,

om min rejse, sanserne og alle oplevelserne,

men jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skal starte...

 

Manhattan | New York in black and white

 

New York er bare for stor,

for vild og pulserende,

til at puttes ind i en lille blogpost.

 

Derfor har jeg valgt at lave en liste med betragtninger,

indtryk og nogle af de mange ændringer der var sket,

siden jeg besøgte byen for 7 år siden.

 

  1. Sikke en smuk og grøn by! Alle vegne var der blomster, træer og grønne planter. I vindueskarmene, på gader og stræder, i blomsterkummer og langs avenyerne i små bede på fortorvet.
  2. Der var kommet markant flere cykelstier (har hørt noget om at der har været en dansk byplanlægger / arkitekt på spil) og da de fleste veje er ensrettede føltes det sikkert at kaste ud i trafikken på Manhattan. Desuden var bilerne utroligt gode til at vise hensyn og holde afstand. Der er dog stadig ikke mange der cykler rundt, og en tjener på en Italiensk restaurant var da også nede ved vores bord og spørge undrende "did you just bike up to the restaurant???"
  3. Selvom der er kun er kort tid til præsidentvalget så man ikke meget til det i bybilledet. Der var ingen grimme valgplakater og store billboards. Debatten kørte selvfølgelig løs i fjernsynet, hvor hver en lille detalje om Trumps eskapader blev vendt.
  4. På trods af at vi travede hele Manhattan tyndt og også var et smut i Brooklyn så vi ingen kvinder der bar tørklæde eller var tildækkede, ja faktisk så vi ikke mange mennesker der ligefrem skiltede med deres religiøsitet.
  5. Butiksdøden hærgede også her i visse områder. Da vi var i NY sidst var Meatpacking det hotteste af det hotteste med mange store flagskibsbutikker. Denne gang bar det præg af lukkede og tomme lokaler. Dog var der også gang i en masse ombygninger, så lad os håbe det bare er en fase.
  6. Byggeriet var i fuld gang! Overalt er nye skyskrabere skudt frem, og er der ikke tomme byggegrunde, så smækker man da bare 6 ekstra etager på en allerede eksisterende bygning, hvilket gav nogle ret så spændende arkitektoniske udtryk.
  7. Der er virkelig mange super lækre tagterrasser med grønne oaser midt i byen. Dette var ret tydeligt da vi besøgte Whitney museet i Meatpacking, hvor man fra deres terrasse havde en fænomenal udsigt ud over det centrale Manhattan.
  8. De kan altså bare noget med service i USA. Ja, jeg ved godt at det er en gammel traver, men hvor er det fedt med mennesker der gerne vil yde det ekstra for at få en til at føle sig velkommen og godt tilpas. Ikke den der "jeg er lidt for fin til at tage din bestilling, for i virkeligheden er jeg mere jura studerende end servitrice..." attitude.
  9. New York er expensive! Anstændige hoteller koster kassen, de gode restauranter ligeså. Til gengæld kan du få alt den lir og luksus du drømmer om. Vores rejse har været alle pengene værd, også selvom vi er lidt i spare-mode nu...
  10. New York er et FANTASTISK sted at mødes med bedste venner og feste, drikke sjusser og se på kunst og meget meget mere ♥♥♥

 

Psssst: Kan du heller ikke få nok af WEIZ Copenhagen?

Så følg med her      

 

Designer for WEIZ Copenhagen | Ulla Hvid-HansenDress it up blog handler om livet i og omkring WEIZ Copenhagen, og rigtig meget om kjoler, kjoler, og atter kjoler!!! Og så handler den også lidt om mig, Ulla, mit liv, rejser, kunst, arkitektur og ting der inspirerer mig. Denne blog er ikke sponsoreret af eksterne firmaer, alle links er lagt op af egen fri vilje. Du er meget velkommen til at kommentere, men husk en god tone!






Flere spændende posts fra Dress it up with WEIZ

Dagens outfit | Sæsonens flotteste skjortekjole!
Dagens outfit | Sæsonens flotteste skjortekjole!

December 30, 2019

En af de nye styles i mit lille kjoleunivers jeg er mest stolt af, er den super fine Frankie skjortekjole. Ikke kun fordi jeg selv blev instantly hooked, (-Ja, jeg har den selvfølgelig i hele 3 forskellige udgaver 😉) mere fordi jeg synes den type skjortekjole havde manglet i min kollektion længe...

Læs mere article →

Dagens outfit | Det perfekte nytårsoutfit ❤
Dagens outfit | Det perfekte nytårsoutfit ❤

December 12, 2019

Årets sidste fest nærmer sig! Har du tænkt over hvad du skal have på?  Selvom jeg holder en lille familie-præget nytårsaften. så dresser jeg stadig op i en flot kjole, (gerne noget med glimmer og farver) og giver den lidt ekstra gas med smykker og makeup...

Læs mere article →

Dagens outfit | Perfekte juleønsker
Dagens outfit | Perfekte juleønsker

December 12, 2019

Er du klar til julen?  Godt spørgsmål ikke. Altså, jeg er ingenlunde klar til noget som helst, jeg har har haft virkelig travlt i min lille butik, med fødselsdagssalg, med at inspirere, designe nye kollektion og sætte næste produktion i gang. Ja, der er aldrig kedeligt på mit arbejde...

Læs mere article →

Elsker du også kjoler?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få stylingtips, gode tilbud

og spændende nyheder direkte i din indbakke

Bare rolig! Vi spammer ikke og du kan framelde dig igen til enhver tid ❤